Totalrenoveringer
Et gammelt 1960’er-parcelhus i Brabrand har gennemgået en omfattende renovering. Nu er huset indstillet til Renover Prisen 2018, der gives til Danmarks bedste renovering.
Renoveringen af villaen ved Brabrand Sø er med i kampen om at vinde Renover Prisen, der hvert år kårer Danmarks bedste renoveringsprojekt. Udover æren af at kunne kalde sit projekt for Danmarks bedste renoveringsprojekt, modtager vinderen også en check på 100.000 kroner.
Man skal nok kigge mere end en ekstra gang på nedenstående billede for at se, at det er det samme hus, der er fotograferet to gange. Huset, der ligger ved Brabrand Sø, har nemlig gennemgået en større renovering.
Engang var det et klassisk parcelhus fra 1960’erne med slidte gule mursten, men nu er villaen blevet renoveret og forvandlet til en topmoderne villa med panoramaudsigt over Brabrand Sø. Nyt og gammel er blevet bundet sammen gennem en helt ny facadebeklædning af ubehandlet cedertræ, som efter et par år vil fremstå sølvgrå.